F i b e r n e t  i  H e r s l e v

Lidt historie.
Da jeg flyttede til Herslev i 2013 kunne man få internet via de (gamle) kobberledninger, der lå i jorden fra Gevninge og ud til de enkelte abonnenter - en ret lang strækning. Det gav mig på Toftevej en download hastighed på ca 8 Mb/sek. I 2015 lykkedes det - efter en underskriftsindsamling - at få TDC til at etablere en mikrocentral i den vestlige udkant af Herslev. Denne mikrocentral er forbundet med centralen i Gevninge med fiber, og så udnyttede man de eksisterende kobberkabler fra mikrocentralen og frem til de enkelte abonnenter. Hastigheden over kobberledninger afhænger meget af længden, og da man kunne nøjes med kobberledninger fra mikrocentralen og frem til de enkelte abonnenter kunne hastigheden øges. Jeg bor forholdsvis langt fra mikrocentralen, og jeg har en downloadhastighed på 38 Mb/sek.
( se evt.omtale fra 2015:  http://bylaug.herslev.dk/bylaug/NetForklaring.pdf)


Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har 22.12.21 meddelt:

Partierne bag teleforliget fra 2018 har indgået en ny telepolitisk aftale, som bekræfter, at Danmark fortsat skal have den bedste europæiske udrulning og de bedste telepolitiske rammer for anvendelsen af digital infrastruktur. Aftalen bekræfter den hidtidige målsætning om, at alle skal have adgang til minimum 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. Samtidig sættes en ny ambitiøs målsætning om, at 98 pct. af alle bolig- og virksomhedsadresser skal være dækket med en infrastruktur, der kan levere 1 Gigabit/s i downloadhastighed i 2025.

Internettet i Herslev lever i dag ikke op til disse målsætninger. TDC arbejder på at levere fibernet til flere og flere beboere. Herslev er formodentlig et område der på et tidspunkt vil få tilbudt fibernet. Spørgsmålet er hvornår. Vi - netbrugerne - kan få indflydelse på hvornår TDC vil tilbyde fiber. Det afhænger af hvor stor interessen er. De skriver således:

Vi arbejder med tre kriterier, inden vi beslutter, om vi kan udrulle fiber i et område:

Hvad kommer det til at koste?

Da forholdene i de enkelte områder varierer, arbejder vi med to forskellige prismodeller. Inden vi starter indsamlingen af tilsagn fra husstandene i lokalområdet, får I besked om, hvilken model der matcher jeres område.

  1. I nogle tilfælde beder vi kun om, at I forpligter jer til at tegne et fiberabonnement hos en af vores internetudbydere, efter fiberen er etableret. Vær opmærksom på, at der kan være oprettelsesomkostninger forbundet med køb af et abonnement. Tegner du ikke abonnement inden for seks måneder, skal du betale omkostningerne for etableringen af fibertilslutningen*.  
  2. I andre tilfælde beder vi om en egenbetaling på mellem 1.000 og 4.000 kr. for at tilslutte din adresse til fibernettet. Ligesom i model A forpligter I jer også til at tegne et fiberabonnement hos en af vores internetudbydere, efter fiberen er etableret. Vær opmærksom på, at der kan være oprettelsesomkostninger forbundet med køb af et abonnement. Tegner du ikke abonnement inden for seks måneder, skal du ligesom i model A betale omkostningerne for etableringen af fibertilslutningen*.
*) Afhængigt af dit eksisterende abonnement, kan du vælge at flytte abonnementet til et fiberabonnement hos din eksisterende udbyder eller købe et fiberabonnement hos udvalgte udbydere. Du skal have flyttet eller købt et abonnement senest seks måneder efter, at fibertilslutningen er installeret på din adresse. Hvis du tilmelder din adresse, og får etableret fiberen, men ikke køber eller overflytter et abonnement indenfor seks måneder, fra din fibertilslutning er færdig, vil entreprenøren opkræve dig 5.000 kr. inkl. moms. Prisen dækker gravning på din grund samt installation af udstyr.

Jeg regner med at få mere præcise oplysninger fra TDC i løbet af januar (det har de i hvert fald stillet mig i udsigt), og så vil jeg fortælle om det her på nettet.


28.12.21
Bo Sommerlund
bo@herslev.dk